Anemometre er et must-have-værktøj for enhver, der følger vejret, fordi de måler både vindens hastighed og retning. Ved at kende vindhastigheden kan meteorologer forudsige kommende storme, analysere langsigtede klimaændringer og sikre, at piloter, søfolk og personale på vindmøllelaver arbejder sikkert. I dette indlæg ser vi på de forskellige typer anemometre, hvordan de fungerer, og de daglige opgaver, de udfører på vejrstationer rundt om i verden.
Anemometre udfører en simpel opgave: de tæller vindens tryk mod en roterende blad, en lille kop eller endda en laserstråle. Det tal er vigtigt, fordi vind drevet varme, regn og storme rundt i verden. Når meteorologer indtaster og ruller, ruller trofast fra hundredvis af disse enheder ind i deres modeller, kan de give landmænd, byplanlæggere og katastrofeteam et klart billede af de kommende dage og uger. Så nøjagtigheden af en prognose afhænger ofte af, hvor godt anemometerdata er blevet indsamlet og delt.
Der findes nogle få forskellige typer anemometre, og hver enkelt har sin egen bedste anvendelse. De mest almindelige typer er koppemanemometre, vifteanemometre og hot-wire anemometre. Et koppemanemometer har tre eller fire små skåle monteret på vandrette arme; når vinden blæser, snurrer disse skåle rundt. På grund af dette simple roterende design, stoler vejrstationer og forskningslaboratorier på det til meget præcise målinger af vindhastighed. Vifteanemometre installeres ofte i HVAC-kanaler eller på fabrikgulve, fordi de fortæller dig både hvor hurtigt luften bevæger sig og hvilken retning den har. Hot-wire modeller findes typisk i universitetslaboratorier; de kan registrere selv den mindste brise, så videnskabsfolk bruger dem, når de har brug for ekstremt følsomme data.
Ud over at hjælpe meteorologer med at forudsige vejret til weekendens grillfester er anemometre nøgleværktøjer i mange erhverv. Inden for luftfart bruges præcise vinddata til at lede opstigninger og landinger, som er de to mest kritiske øjeblikke i en flyvning. Flyselskabers software leverer løbende vinddata til piloter, så de kan vælge de sikreste højder og mest effektive ruter. Ejerne af vindmøller regner med samme præcision, for hvis vindmøllerne roterer med næsten intet udbytte, betyder det, at man har gættet forkert på vindens styrke. Fagfolk bruger himmelkort fra dusinvis af anemometre for at finde den optimale placering til hvert enkelt vindkraftanlæg og herefter forudsige, hvor mange megawatt anlægget kan levere.
Ny teknologi ændrer måden, hvorpå vindmålere, eller anemometre, hjælper meteorologer med at forudsige vejret. Nutidens enheder er udstyret med digitale sensorer og trådløse forbindelser, der sender vindhastigheder direkte til computere. Ved at indføde reelle tal i computermodeller gør disse apparater vejrudsigterne mere præcise og hurtigere. Når anemometre arbejder sammen med barometre og hygrometre, skaber de et komplet billede af himlen og driver prognosekvaliteten endnu højere.
Ud over det nærmeste anemometre og deres rolle i vejr kan blive endnu stærkere. Smarte enheder og internettet af ting er allerede begyndt at optræde i hjemmene, og samme tendens krydser også ind i meteorologien. Snart vil anemometer-systemer kunne indsamle, gemme og analysere data helt på egen hånd og dermed give videnskabsfolk bedre og mere nuancerede oplysninger om vindmønstre. Denne indsigt vil forbedre de daglige vejrudsagn og styrke langsigtede klimastudier. Da virksomheder, piloter, søfolk og planlæggere har brug for sikre og præcise vinddata, vil anemometre fortsat være nøgleværktøjer for meteorologer og alle, der arbejder udendørs.